Fællesskabet

img_1833

Fællesskabet bygger på, at vi alle holder et vågent øje med hinanden. Således forstået, at der er tale om helt selvstændige boliger. Den enkelte beboer etablerer den kontakt til andre beboere, hvor der eksempelvis eksisterer samstemmende interesser eller, hvor blot fælles “fodslaw” forefindes!

Herudover etableres der fælles arrangementer i foreningens dejlige fælleshus. Arrangementer der kan være hyggelig fællesspisning, hvor udvalgte beboere står for den kulinariske oplevelse m.m.

-o0o-

Vi har den 20. september 2013 holdt fællesspisning, og festudvalget blev hyldet med følgende:

Et lille vers på tværs jeg skrevet har,
i mine tanker jeg mest Herdis og Ole har
En høstfest i huset vi alle ville se
det går ej uden en komité.
Straks trådte Herdis og Ole til,
vi tvivlede ej på de sig anstrenge vil,
et løst problem, så det blev til.Vi har nu spist os fyldte og mæt,
og nogle har også drukket tæt!
Maden den smagte rigtig godt,
den blev serveret på fade så flot.
Alle er mætte; men ikke trætte,
for nu skal vi alle til kaffen os sætte.

Så skal vi hygge os, måske hele natten,
for husk vi begyndte først lidt over atten.
Nu fortjener komitéen et HURRA at få,
hvis nogle ikke helt på benene kan stå,
så må et siddende HURRA de få.

”Vi prøver”:

Komitéen Herdis og Ole,
og alle vi andre, skal længe leve

HURRA, HURRA,

og så det lange

HURRAAAAAAA!